Ledige stillinger
Karrieremuligheder
Hos Thy Brandrådgivning & Statik får du mulighed for at få en spændende hverdag med høj faglighed, udvikling og fællesskab. Det gælder uanset, om du er i starten af din karriere eller har flere års erfaring og ekspertise.
Du bliver en del af en virksomhed, hvor der er plads til at lære nyt, udfordre sig selv fagligt og være med til at præge fremtiden for ThyB og vores kunder.
Vores ypperste mål er at vores medarbejdere trives og udvikler sig. Derfor ønsker vi at skabe rammer og muligheder for, at du kan få en meningsfuld og spændende hverdag med gode værdier og synergi mellem dit arbejds- og privatliv.
Konstruktionsingeniør søges (3+ års erfaring)
Er du stærk i statiske beregninger og trives du med at have ansvaret for hele projektet – fra de første beregninger til den endelige dokumentation?
Hos Thy Brandrådgivning & Statik søger vi en konstruktionsingeniør, der vil mere end at være en brik i et stort system. Hos os får du reel indflydelse, selvstændigt ansvar og kolleger, der brænder for faglighed og fællesskab.
Send uopfordret ansøgning
Hos ThyB er vi altid på udkig efter dygtige og engagerede mennesker, der har lyst til at være en del af vores fællesskab - også selvom vi ikke har en ledig stilling, der matcher din profil lige nu.
Hvis du brænder for dit fag, søger faglige udfordringer og vil være med til at gøre en forskel i spændende projekter inden for brand og statik, vil vi meget gerne høre fra dig.
Når du sender en uopfordret ansøgning, får du mulighed for at vise os, hvem du er, og hvordan du kan bidrag til ThyB. Vi læser alle ansøgninger med interesse og vender tilbage, hvis vi kan se et match - nu eller i fremtiden.